torsdag den 15. december 2011

Gode gamle Jul

Julen står for døren,(og det var for døren) og stemningen kan så småt mærkes rundt omkring i gaderne. Men juleaften er først der julen indtræffer, og det er der, julen rigtigt får lov til at folde sig ud. Pludselig glemmer man det trivielle skoleliv, og virkeligheden der summer udenfor, og hengiver sig til en aften i hyggens, gavernes og glædens tegn. Jeg glæder mig i hvert fald stadig som en 17-årig dreng. Der glæder sig. Ja.

Optakten er dog det bedste. Det er her alle forventningerne bygges op, det er her man længes efter den forløsning juleaften er. Juleaften er et dejligt afvekslende lys, i en tid der er præget af mørke, koldt vejr og uendelige skoledage.

Så glæde os kan vi med roligt sind, for det bliver helt sikkert en dejlig aften som altid. Det bump der kommer på vejen til juleaften, bliver naturligvis vores henrivende festivitas i form af en julefrokost, hvor hyggen skal huskes til langt ud på natten. Til slut kommer et lille finurligt rim, som nok ikke kommer til at klæbe sig til nogens hjerner ligesom lim.

Der skal toner til tiende ord
For at de bliver til en syngende melodi
Men puttes de i poetisk næringsjord
Blomstrer de til en stille og julet symfoni:

I brun sovs skal vi svømme
Og ethvert snapseglas vil vi tømme
Mens euforisk øl som vandfald skal flyde
Til græske tekster bli’r umulig’ at tyde

Ak, Julefrokost, ak Jul
Glemme vil vi, at den kan være kommerciel og hul
Vi skal huske hinanden på den udødelige hygge
Mens maverne vil flække af spist lykke