Forår. Solen springer endelig frem og fuglene begynder at synge. Vi vågner op fra den lange vinter nat og vi bliver overvældet af varmen. Vi bliver høje på solen og hinanden. Forår er lange dage, hvor solen aldrig går ned. Solens varme rammer mine fregnefyldte kinder og mine smilehuller får sit helt eget liv. Jeg ser sæbebobler og våde mennesker overalt, som vil gøre alt for at gøre hinanden selskab. Vi bliver høje og skæve på solens lykkestråler, og vi vælter rundt i en evig brandert af evig lykke.
Det er lune øl ved åen med vennerne. Det er fanme ved at være forår i Ribe (mayn). Men nu er der forårskoncert og Kasper har lavet mad. Håber jeg kan tilgives for mit korte indlæg, du kære læser.
("Hvor mange RK'er skal der til for at tænde en grill?")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar