I dag (fredag) er der 85 dage til Eurovision bliver skudt gang i
Malmö, og 88 dage til den store finale.
Som sagt, har jeg i mange år været meget interesseret i denne årlige begivenhed. Og for mig er det vigtigt, at vi har en god sang, at bidrage med. Siden 2010 hvor vi havde en utrolig god sang, var jeg overbevidst om, at vi skulle gå hjem med sejren. Jeg var utrolig skuffet, da vi tabte til Tyskland det år, hvis sang jeg ikke var imponeret af. Året efter havde vi en ret god sang, men Azerbaijan vandt.
Endnu engang så kritisk som jeg er, synes jeg den mindede lidt om den måde vores repræsentanter fra 2010 performede på scenen. Så det virkede kliché i mine øjne. Og jeg havde for det andet aldrig hørt om landet, før de vandt. I år afholdes den store begivenhed, som sagt, i Malmö – fordi Sverige vandt sidste års Eurovision. Velfortjent!
Mange mener vores sang er en kliché af Sveriges vinder fra sidste år. Personligt mener jeg, at måden med, at være i afslappet tøj og barfodet på scenen har en lille parallel. Men sangen er langt fra den samme, og jeg håber så inderligt, at denne gang er det vores tur til, at stå med sejren som vi gjorde for 13 år siden, da Brødrene Olsen vandt i Stockholm. Så er dette et tegn, nu hvor vi er tilbage i Sverige? Er heldet med os igen?
Så sent som i går læste jeg en artikel på BT, at bookmakerne mener at Danmark vinder. Efter vores top placering, ligger vores kære naboer, Norge på den 2. plads. Og på 3. pladsen Rusland.
Jeg krydser i hvert fald alt hvad der kan krydses den 21. maj.
/ Pernille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar